Starten på et liv som digitale nomader

Vi er nu nået frem til den dag hvor vi kan offentliggøre vores planer, om et “liv” som digital nomade, for omverdenen, herunder alle de mennesker vi holder utroligt meget af. Det har været svært at skulle holde hemmeligt, særligt for vores arbejdsgivere, som vi begge har været utroligt glade for. Men det har været nødvendigt, da vi skulle være 100% sikre, inden vi ville melde noget ud.

Det gør vi så nu og det er helt vildt! Vi sælger vores hus og alt hvad vi ejer (næsten). Vi siger vores job op og tager børnene ud af skolen. Omkring august tager vi så afsted på en ukendt rejse, der starter i Europa. Vi ved ikke hvor eller hvornår den slutter, men kun at vi vil være på eventyr som familie, så længe vi kan og har lyst til det.

Da vi købte vores hus i november 2015

I november 2015 overtog vi vores hus på Kildebakken 24 i den fantastiske by Ry. Byen ligger i hjertet af Søhøjlandet og er omgivet af en uovertruffen natur. Her er en rigtig god skole, nogle gode institutioner og masser af fritidsaktiviteter. Kort sagt en perle vi ikke kender mage til i resten af Danmark.

Huset vi overtog er fra 1967 og indeholdt en del skader til udbedring og det var lidt slidt. Men vi faldt for mulighederne med huset, herunder ikke mindst den skønneste udsigt over landskabet og de omkringliggende søer. Der var masser af plads både inde og ude. Med 224 m2 på 2 plan og en 1300 m2 stor grund med god plads til børnene og udendørs projekter. Fra begyndelsen var vi sikre på, at vi skulle bo her, indtil vi ikke skulle bo i hus længere – mange år ud i fremtiden. Dengang var et liv som digital nomade ikke noget vi havde forestillet os.

Renoveringsarbejdet begynder

Frem til sommeren 2017 var jeg igennem det meste af huset, med gennemrenovering. Kun med undtagelse af vores bryggers, værksted og trappe. Meget har jeg selv lavet, men andre ting er selvfølgelig lavet af autoriserede folk.

Herefter var der en længere tiltrængt pause fra renoveringen, med mere tid til familien og andre projekter. Omkring påske 2020, da Coronaen var over os, besluttede vi os for, at gå i gang med renovering af det sidste. Forud for det, havde vi haft en del drøftelser om, at fremleje vores hus for en periode og flytte til Australien, hvis det var muligt at finde et job. Nærmere betegnet Brisbane eller Sydney. Det kunne jeg dog ikke på grund af de strenge visum regler. Da der efterfølgende opstod først skovbrande efterfulgt af Corona, blev vi enige om, at det måtte være et tegn på, at vi ikke skulle afsted på det tidspunkt.

Den sidste del af husrenoveringen bestod i at bygge et nyt udhus på 31m2, et bryggers og et multirum. Udhuset blev fuldt isoleret og skulle fungere som værksted, opbevaring og redskabsrum. Vi rykkede derefter det gamle værksted, som var en del af huset, over i udhuset. Værkstedet blev til et stort lyst bryggers og det gamle bryggers til et multirum, til børnene og til overnattende gæster.

Ting kan erstattes men vi har kun ét liv

Vi lever i en verden hvor tingene, i hvert fald før Corona, er gået meget stærkt. Det meste tager sit udgangspunkt i det materielle. Vi vil gerne have et lækkert hus, en flot bil og et godt arbejde og helst også være de perfekte forældre. Når jeg selv skal sige det, så har vi egentligt gjort det ret ok. Alligevel er det som om den ene dag tager den anden og, at den næste dag minder lidt for meget om dagen før.

Denne cyklus eller hamsterhjul som mange også kalder det, fortsætter i en eller anden form, frem til vi forlader arbejdsmarkedet. Først da, kan vi puste ud og for alvor tage hul på de store drømme.
Med de nuværende pensionsregler, som i øvrigt hele tiden ændres, kan jeg gå på folkepension som 72 årig. Til den tid er vores børn 33, 39 og 41 år gamle. Med andre ord, er løbet nok kørt i forhold til, at tage på eventyr med mor og far som digitale nomader. Så hvorfor ikke gå på pension nu? Om ikke andet så bare midlertidigt. Vi har kun ét liv sammen og alt hvad vi ejer er bare ting. Ting der kan erstattes.

En løbetur på en kold, solrig dag i februar der startede det hele

Jeg har længe gået med tanken om, at der manglede noget i vores tilværelse. Tiden går med arbejde og daglig logistik, fra mandag til fredag. Weekenderne er fyldt op med praktiske gøremål og aftaler med venner og familie. Det er alt sammen rart og trygt, men det er lidt for meget af det samme.

Mine tanker er særligt kredset omkring min trang til altid, at være i gang og lave noget nyt. Det er gået ud over min tid sammen med børnene og Rie. Det vil jeg gerne lave om på, inden børnene bliver for store og gerne før de begynder at synes mor og far er pinlige…

På en løbetur med Rie, på en kold og solrig dag i februar, tog jeg emnet op. Selvom hun lige skulle tygge lidt på det, var hun hurtigt med på, at det kunne være spændende. I dagene efter snakkede vi en del om formen for vores eventyr. Vi snakkede om vi skulle leje huset ud og søge orlov, eller om vi skulle gå All-in og kappe alle bånd, så vi var 100% frie. Vi kom frem til at det skulle være det sidste, men ikke helt uden forbehold.

Forbeholdene gik på, at vi kun ville gøre det, hvis vi kunne få den rigtige pris for huset. På den måde var vores økonomi sikret et godt stykke frem i tiden. Ligeledes skulle vi også sikre os, at børnene var med på idéen, hvilket de heldigvis var. Det blev dermed startskuddet på et liv som digital nomade.

Huset sættes til salg og pludseligt går det stærkt…

Da vi havde taget beslutningen og var blevet enige om hvordan vi ville gribe det an, tog vi fat i 2 ejendomsmæglere i Ry – Home og Danbolig. De kunne begge bekræfte, at huset kunne sælges til den pris vi havde sat som et kriterie og hermed var det første skridt taget.

Vi besluttede at vente til efter påske, så vi kunne få shinet lidt op indvendigt og udvendigt. Det skulle jo gerne stå så salgsklart som muligt.

Vores valg faldt på Home. Allerede inden vi fik huset online, havde vi to fremvisninger via Home, samt en fremvisning via en henvendelse i vores postkasse. To af dem så huset to gange.
Den 28. april kom det på nettet og den 29. april fik vi et bud fra en køber. Vi skrev under et par dage efter så det hele gik vildt hurtigt!

Vores sidste sommer på Kildebakken 24

Nu hvor der er sat en foreløbig dato for overtagelse af huset ved vi, at sommeren 2021 bliver den sidste her i vores skønne hus, snøft. Det rammer lidt ekstra hårdt, når alle vores planer bliver indhentet af virkeligheden. men vi er stadig fortrøstningsfulde og vi minder hinanden om, hvorfor vi gør det.

En stor tak skal lyde til Millespeak og hendes podcast den Digitale Nomade, samt Maja og Stefan med deres podcast Det gode liv. Vi har lyttet en del til dem begge og selvom vi ikke kommer til at rejse helt på samme måde, så deler vi mange af de samme principper for, hvad det er vi gerne vil have ud af det. Både som familie og som hele mennesker.

Vil du følge med i vores nye liv som Digitale nomader?

Vores plan er, at vi vil dele vores oplevelser med alle der har lyst til, at læse og se med. Det gør vi via indlæg og billeder her på siden og på vores Instagram. Så skriv dig gerne op til vores nyhedsbrev, samt følg os på Instagram profilen www.instagram.com/thegimms/.

Du er også mere end velkommen til at stille spørgsmål til indlægget her, nedenfor, til gavn for alle der læser med. Vi svarer hurtigst muligt.

Vi ses 🙂