Halloween fejres hvert år den 31. oktober. Årsagen til, at Halloween startede, går ca. 2.000 år tilbage i tiden. Dengang var det en tradition hos kelterne. Du kender sikkert nogle få af dem ved navne som Asterix og Obelix.
Geografisk set var dette område dengang Irland, Storbritannien og Nordfrankrig.
Tusind år senere, da kristendommen tog over, overtog kirken traditionen og forenede den med kirkens Allehelgensaften.
I 1800-tallet begyndte man i Irland og Skotland at udskære uhyggelige ansigter af kartofler og roer – også kendt som “jack-o-lanterns”. Dette var baseret på en irsk myte, hvor de udskårne hoveder blev placeret i vinduerne for at skræmme onde ånder væk.
Vi siger ofte, at Halloween er en amerikansk kommerciel tradition, som er kommet til Danmark fra USA. Det gjorde den kommercielle del også i slutningen af 90’erne, men traditionen kom først til USA i midten af 1800-tallet. Den blev bragt hertil af irske flygtninge.
Vores familie har fejret Halloween ved at pynte op, udskære græskar og spise græskarmuffins og græskarsuppe i de seneste år. Børnene har besøgt naboer og klassekammerater på selve dagen og har lavet lidt “Trick & Treat” klædt ud i uhyggelige kostumer. Men i år var det anderledes.
Fakta om Rumænien
- Hovedstaden er Budapest.
- Antallet af indbyggere = ca. 21,5 mio.
- Valuta = Rumænsk lei (RON).
- Rumænerne er rumænsk-ortodokse (kristne).
- Rumæniens samlede areal er 237.500 km2.
Arkivfoto. Billedet er fra en Halloween-fest i 2016 med vores venner, hvor vi gik lidt ekstra amok med blod og sminke. Emma og Liva gik All-in!
Årsagen til vi fejrer Halloween i Rumænien, og hvordan vi kom hertil
Grunden til vi fejrer Halloween i Rumænien, er åbenlys! Der er ikke mange steder på jorden, hvor det mystiske og okkulte trives som i Rumænien. Her dyrkes fortællinger om vampyrer, varulve, formskiftere og Dracula, til paranormale begivenheder i den hjemsøgte skov Hoia Baciu, i stor stil.
Da vi nærmede os Rumænien og slutningen af oktober, var det kun naturligt at fejre Halloween her. Men vi skulle først dertil.
Vejen fra Vores Budapest lejlighed til Rumænien var ikke en perfekt asfalteret vej, men fyldt med ujævnheder, huller og mange snoede bjergveje. Her oplevede vi noget andet end det, vi hidtil havde set. Der var mange små landsbyer med forfaldne huse overalt og en sky af tyk røg i luften fra forskellige afbrændinger. Det kildede lidt i lungerne.
Det var lidt specielt at køre i Rumænien, og det virkede som om, at man kunne køre lige så hurtigt man ville, overalt.
På den første del af strækningen mod Cluj-Napoca fulgte jeg færdselsreglerne for at undgå at blive stoppet af det rumænske politi. Men efter at have skabt en konvoj, for jeg ved ikke hvor mange biler, og efter at være blevet overhalet af den ene store lastbil efter den anden, satte jeg tempoet lidt op.
Udsigt over Cluj-Napoca fra den lidt mere velhavende del af byen. Her blev der bygget store villaer på bjergsiden.
Cluj-Napoca
At komme til en ny by gør altid et indtryk, men den første nat i et nyt land er forbundet med mange følelser.
Vi ankom til vores første overnatningssted i Cluj-Napoca omkring kl. 19.00 mandag aften. Heldigvis var vores Airbnb-vært der til at modtage os, og vi blev hurtigt installeret i vores Airbnb-lejlighed.
Det kvarter, vi boede i, virkede sikkert nok, og det var en betydelig ændring i forhold til det, vi oplevede i landsbyerne på vejen dertil. Fra sølle “huse” med ildelugtende røg fra skorstene og græsplæner til lejlighedsbyggerier med affaldssortering og rent drikkevand. Det var noget af en kontrast.
En næsten umulig opgave at komme ind i skoven i bil. Men vores VW klarede det meget godt.
Hoia Baciu
Efter det fantastiske tv-program på DR “Nul stjerner” med Jan Elhøj og Morten Kirckhoff har jeg længe haft lyst til at opleve Europas version af Bermuda Trekanten. Nemlig den paranormale skov i Hoia Baciu. Det siges, at den har sendt en hyrde og 100 får til en anden dimension gennem en portal i skoven.
Det siges også at være hjemsted for alle mulige unaturlige væsner og skulle være særligt “fantastisk” at besøge om natten. Enten alene eller som en del af en guidet tur.
Desværre for mig var der ikke rigtig stemning for et natbesøg, så vi måtte tage af sted om dagen i stedet.
Vi kunne ikke komme derhen hverken på cykel eller til fods med Carla, da stigningen op til skoven fra vores overnatningssted var for stejl. Så vi besluttede at tage vores gule bus. Men det var næsten håbløst at finde en vej ind til stedet uden at køre i store grøfter, mudder eller blive blokeret af træer. Til gengæld havde vi vejen for os selv…
På trods af det næsten umulige terræn lykkedes det os at nå frem til sidst. Vi blev belønnet med den smukkeste panoramaudsigt over Cluj-Napoca. Et perfekt udgangspunkt for vores medbragte frokost.
Der skulle være et sted med to træer ved siden af hinanden, der danner en portal. Vi fandt kun ét sted med dette træ. Det ser dog ud som om det vokser omkring noget…
På udkig efter portalen til en anden dimension
Efter frokost gik vi rundt i den smukke skov. Liva, Emma og jeg endte med at gå en lang tur, mens Carla og Rie gik tilbage til bilen. Vi brugte noget tid på at lede efter portalen, men fandt i bedste fald kun halvdelen af den. Til sidst blev vi enige om, at det nok var vigtigere at komme ud af skoven med bilen, inden det blev mørkt, end at finde portalen.
Vejen ud af skoven gik ad en noget anderledes vej. Undervejs blev vi stoppet af en rumæner, som var kørt herop i sin jeep. Han viftede lidt med armene og foreslog, at vi ikke skulle køre tilbage den vej. Men han havde ingen forslag til, hvordan vi ellers skulle komme tilbage. Han endte med at sige “held og lykke”…
Efter at vi var “sluppet ud” af skoven, kunne vi se, at vores rutevalg ikke var det smarteste, men vi havde ikke noget valg. Heldigvis klarede vores gule bus turen uden at sidde fast, og vi forsvandt ikke i en skjult portal.
Inden vi tog til Draculas slot, skulle vi til et Volkswagen-serviceværksted i byen for at få den gule bus serviceret. Her hjalp de os med at finde en ledig servicestation og sendte os til en Volkswagen-forhandler i Targu Mureș. Vi tog derhen, før turen fortsatte til Draculas slot i Bran. Det var en enestående oplevelse med VW, lige fra den service, vi fik, til det, vi betalte for den.
Draculas slot i Bran er verdensberømt som det slot, Dracula boede på. Det er en god historie, men måske ikke helt sandt.
Draculas slot
Ja, det ER en turistfælde, og det vidste vi på forhånd. Alligevel måtte vi bare besøge det, da der var en relation til Dracula, og Halloween var lige rundt om hjørnet.
Slottet er storslået og velholdt, men med ca. 800.000 besøgende om året er der nok også lidt penge tilbage til renoveringer.
Vi ankom til Bran, hvor slottet ligger, om aftenen og kunne se det oplyst af månen. Næste dag tog vi derhen i dagslys og nød hele oplevelsen. De fejrede Halloween på slottet, og det var godt pyntet op.
Hvis du overvejer at besøge det selv, kan du købe billetter online, så du ikke behøver at stå i kø.
Liva og Emma på et billede med Vlad the Impaler, også kendt som Dracula. Desuden nogle torturredskaber.
Vlad the Impaler
Der fandtes en mand fra 1431-1476 ved navn Dracula (efternavn). Han er også kendt under andre navne som Vlad Țepeș og Vlad Impaler. Han fik efternavnet “Dracula” fra sin far, Vlad II Dracul, da Dracula betyder Draculs søn. Hans far blev opkaldt efter sin hvervning i Drageordenen, som en romersk kejser oprettede for at forsvare de kristne mod osmannerne.
Vlad III Dracula var en krigsherre, der herskede i Wallachia, ca. 120 km syd for “Castle Dracula” i Bran. Faktisk boede han aldrig på slottet, men det menes, at han blev fængslet der i to måneder omkring 1462. Derefter blev han ført til Ungarn af kong Matthias Corvinus, som beskrevet i vores indlæg om Budapest.
Dracula var en brutal, blodig og uhyggelig fyrste. Historien fortæller, at han holdt store fester med sine venner, mens hans fjender blev serveret til middag. Han inviterede også tiggere og syge mennesker til fester. Så snart de var mætte, blev de brændt. En anden tradition var at spidde sine fjender. Det blev gjort ved at bore en pæl gennem røven, op gennem kroppen og ud af munden. Bagefter blev pælen rejst op. Deraf navnet “Spidderen”. På denne måde døde folk langsomt, og udstillingen blev brugt til at skræmme andre fjender. Translated with www.DeepL.com/Translator (free version)
Det menes, at Vlad III Dracula dræbte omkring 80.000 mennesker i løbet af sin regeringstid på den mest blodige måde.
Bram Stokers Dracula
At Vlad Dracula skulle være en vampyr kom først mange år senere. I 1897 havde den engelske forfatter Bram Stoker brug for en fiktiv figur til en gyserroman. Slottet Bran var det eneste slot, som Bram Stoker kunne finde i Transsylvanien, og Vlad Dracula passede godt til beskrivelsen af den blodtørstige grev Dracula. Man kan nu sagtens se lighederne mellem den fiktive og den historiske Dracula.
Rumænien set fra en bjergvej. Fantastisk landskab og et af de mange huse, vi så i disse områder.
Farvel Rumænien – måske ses vi igen
Vores rejse gennem Rumænien efterlader os med blandede følelser. Vi havde for lidt tid til at danne os et ordentligt indtryk, og vi må give det en ny chance ved en senere lejlighed. Til den tid vil vi bruge lidt mere tid i de smukke naturområder. Vi vil også prioritere, at det skal være i en lidt varmere periode.
De mennesker, vi mødte, var venlige og imødekommende, og de få steder, vi besøgte, var også en god oplevelse. Alligevel var det nok turen gennem de mange beskidte områder med tyk røg i luften og “rastepladser” fyldt med affald, der gjorde de største indtryk på os.
Måske var det den rute, vi kørte. Det var dog vores indtryk, at der er store forskelle mellem land og by og mellem rig og fattig.
På en måde var vi glade for at være “færdige” med Rumænien, da vi rejste. Meget af det, vi så, var ikke specielt kønt, men vi er nok også lidt forkælede i Danmark. Forhåbentlig bliver vi mere frie fra vores fornemme fornemmelser, jo længere tid vi har rejst.
Når det så er sagt, var det spændende at opleve Hoia Baciu skoven. Ligeledes var det oplysende at forstå historien om Dracula lidt bedre.
Herfra tager vi til Grækenland, hvor vi skal bo en måned på samme adresse. Vi har brug for at sætte farten lidt ned og praktisere begrebet “slow travel” lidt mere.
Panoramaudsigt over Cluj-Napoca fra kanten af Hoia Baciu skoven.
Vi vil gerne høre fra dig
Vi oplever en stigende interesse for vores eventyr, og det er vi meget taknemmelige for! Det forpligter os endnu mere til at sikre, at vores indhold er relevant for dig. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til det, du læser, er du velkommen til at lade os det vide.
Du kan stille spørgsmål og kommentere indlægget nederst på siden, hvilket hjælper både os og andre læsere. Eller du kan kontakte os på vores mail [email protected].
Hvis du ikke allerede gør det, kan du følge os på en lidt mere daglig basis på vores Instagram profil @TheGimms.
Hvis du ikke har tilmeldt dig vores nyhedsbrev endnu, kan du gøre det nederst på siden👇
Tak fordi du læste med 😀
